Nyheder

Hvad er SEO og hvad skal du bruge det til?

single image

Målet med søgemaskiner er at give dig de bedste resultater på din forespørgsel, således at næste gang du har en forespørgsel, vender du tilbage til selv samme søgemaskine for at få svaret der igennem. Det er søgemaskinens opgave at returnere de mest relevante og pålidelige svar, som er muligt for at holde dig tilfreds.

Hvad er SEO?

Søgemaskineoptimering (SEO) er processen med at organisere og oprette indhold, som du styrer på en sådan måde, at en søgemaskine kan forstå og dele indholdet på dit websted med de mest relevante søgninger indenfor hvert emne. Ved at bruge SEO i praksis kan du forbedre synligheden af ​​din hjemmeside, og hjælpe den med at få en bedre position på søgemaskinernes resultatside samt skabe mere trafik fra søgemaskinen til din hjemmeside.

Der er nogle fordomme om, at SEO er nemt. Hver søgemaskine har dog et sæt stadigt skiftende standarder, der definerer hvilke SEO elementer, som du har brug for at være opdateret på i forhold til, hvorvidt din hjemmeside dukker op i deres søgninger.  Søgemaskineoptimering handler både om tekst og teknik på hjemmesiden. Der er således tale om on page og off page SEO.

Hvad er on page SEO?

On page SEO omhandler elementer på din hjemmeside, som du selv har kontrol over, herunder kildekoden, teksten og billeder på hjemmesiden såvel som hastigheden. On page SEO kan påvirkes af en række grundlæggende elementer, såsom titler på sider, overskrifter, indhold, organisering af indhold på hjemmesiden og den interne struktur indenfor links. Eksempler på on page optimering inkluderer netop HTML koder, metatags, relevansen af dit indhold, udvalg og mængde af søgeord og nøgleord. On page SEO er noget, som du selv kan styre og som er under din kontrol, og bør være dit første fokusområde på at få rangeret din hjemmeside på de forskellige søgemaskiner.

Hvad er off page SEO?

Off page SEO omhandler typisk links i form af henvisninger fra andre hjemmesider. Altså links, der peger på et sted på din hjemmeside fra andre relevante websteder. Off page SEO er med til at påvirke din hjemmesides omdømme. Jo flere værdifulde henvisninger, altså links til din hjemmeside, jo mere vellykket tyder det på, at din hjemmeside egentlig er i forhold til søgemaskiner. Off page optimering er en mere tidskrævende proces, og det kan ikke udføres på et par dage for ikke at tale om et par timer. Processen kan snildt tage et par måneder, og off page SEO er en uendelig aktivitet.

You may like