Nyheder

3 gode råd, hvis du ikke orker at blive genkendt

single image

Orker du bare ikke det der emd at blive genkendt på gaden? Måske er du en kendis, der bare gerne vil have lov at spise din spaghetti bolognese i fred på den nærmeste restaurant, uden at en hær af fans kigger dig over skulderen imens. Måske er du klassens mest populære dreng, og vil bare gerne kunne stå skateboard uden at have en flok tøsepiger rendende i hælene (ja, livet er hårdt).

Det kan også være, du bare har et hårdt arbejde og ikke ooooorker at snakke med nogen, når du endelig har fri og er på vej hjem. Du vil bare gerne kunne gå, cykle eller køre i bussen helt ubemærket og uden at fjerne venner, bekendte og gamle skolekammerater kommer hen for at sludre.

Fortvivl ej, for mulighederne er mange, når det kommer til camouflage. Her har vi samlet et par forskellige bud på, hvordan du bedst holder lav profil og kommer ubemærket fra punkt a til punkt b, uden at nogen som helst genkender dig.

Sort i sort

De fleste danskere har allerede regnet det ud: Hvis du ikke vil genkendes, skal du falde i ét med mængden. Og i Danmark falder du bedst i ét med mængde ved at droppe alle former for glædesspredende, sprudlende mønstre og farver. Næ nej, svaret er at finde det mest mørke og dystra frem fra din klædeskab, og sno dig ned i det. Vælg sort, hvis du kan, eller eventuelt en mørk nuance af grå.

Så er du godt kamoufleret.

Sæt extensions i håret

Du kan også vælge at ændre din frisure, for at gøre genkendeligheden sværere. En hårfarvning i en markant anden farve vil helt klart gøre det lettere for dig at smutte ubemærket forbi diverse nære og fjerne bekendtskaber, men du kan også vælge en løsning der hedder extensions: Altså, forlæng dit hår ffra kort til langt. Her er  clip on extensions en let og bekvem løsning. Det virker særligt godt, hvis du er en mand.

En hat der batter

Endelig når du også langt med en god hat eller anden form for hoverbeklædning. Jo mere, den dækker af hovedet og ansigtet, jo bedre. DU kan også bare vælge at gøre brug af dit corona-mundbind, som du jo alligevel har i tasken. Det er et genialt redskab til at skjule dig, fordi man jo i sagens natur ikke kan se halvdelen af dit ansigt. Bare husk at smide det ud i skraldespanden. Og det skal være den derhjemme. Altså mundbindet.

You may like